Hvordan skal jeg komme videre når jeg ikke forstår en opskrift? Jeg er (blandt andet) i gang med livstykketrøjen, men jeg fatter det ej: Når man er nået op til ærmegabene, skal der tages ind til ærmegab, men jeg kan ikke finde ud af om man skal tage ind både på forsidestykkerne og på bagsidestykkerne eller hur???
Ja, mit hår stritter nogenlunde lige som her på billedet over opskriften (ellers skulle der vist ikke være andet som Einstein og mig har til fælles..)
Ellers har jeg mest produceret til forrådskammeret, for eksempel disse halvvanter
til mine små pølsefingre i efterårsvejret.
Og ikke mindst uldne sokker til Emil. Hans fødder er blevet for store til at komme med på billedet helt - hvordan kan man være 10 år og så bruge str. 37/38 i sko??? Hvordan skal det ende med hans fødder når han så begynder at vokse for alvor? I det mindste må han kunne stå godt fast i stormvejr - og det har han måske i særlig grad brug for. Han er en dejlig dreng, sjov, kærlig, kreativ som ind i h..., intelligent, men også hamrende følsom. Han har sine daglige kampe med skole, sine brødre og alle de krav, der stilles fra mor og far. Jeg under ham alt godt i livet, min søde skat med de store fødder!




Jo, Anette - der skal være fine ærmegabsbuer/indtagninger på både forstykker og ryg.
:-) Britt
Posted by: britt | October 02, 2007 at 10:13 PM
Tak! - du er en svedske. Og vi ses på lørdag i Næstved..
Posted by: Anette M | October 02, 2007 at 10:30 PM