Strikkeriget

Opdatering 2

Kort tid efter webstrik-festivallen var det efterårsferie. Ja - det føles jo som om det er evigheder siden, men efter et par dages arbejde drog vest over og landede i Fredericia på et feriecenter. Vi besøgte gamle venner, var på Danfoss Universe på Als osv. Men over alle minderne stråler mindet om mit første besøg hos LUND + LUND! Jeg ville ønske jeg kunne flytte ind i butikslokalerne og sove på hylderne om det skulle være! Eller alternativt flytte til Fredericia. Der var hyggeligt, inspirerende, god betjening, masser at garn at kigge på og mærke på. Jeg faldt for Claudia fra Designclub.dk .

Modellen var strikket op og hang på bøjle i butikken, og det gode ved den er især at der er placeret snoninger strategiske steder rundt om livet i trøjen, sådan at snoningerne giver en lidt figursyet effekt. Opskriften og garnet nærmest hoppede ned i posen - jeg valgte noget lys grøn meleret garn, og jeg er sikker på at Claudia blir et hit.

Nu er det jo længe siden, at det var efterårsferie og har efterhånden alle her på matriklen rettet næserne mod advent og jul. Min søde Mulegøj på 11 år har sit at slås med og kommer nu videre i undersøgelsessystemet. Jeg har mine kritiske forbehold overfor at det åbenbart er nødvendigt at give diagnoser til børn, der ikke lige præcis passer ind i det mainstreamede system, vi har her i landet. Men jeg har overgivet mig - han skal ikke føle sig som den eneste i verden der har det svært med støj, et højt tempo, mange krav om at tage ansvar for egen læring, det sociale samspil med klassekammerater. Nu venter vi nogle måneder på at henvisningen fra Pædagogiks Psykologisk Rådgivning virker og vi får en indkaldelse til det næste trin på afklaringsstigen.

Men der er heldigvis også glædelige begivenheder. Mit store bonusbarn fyldte 18 i går og vi var med til en ordentlig syg fest for ham. Snart flytter han hjemmefra - og det er vemodigt, for det sætter jo ens eget liv i relief. Hvordan kan det gå til? Hvordan kan han flytte hjemmefra når det ikke er lang tid siden det var mig selv, der stod der og knap nok kunne nå at binde mine egne sko fordi jeg ville så hurtigt ud af døren. Ud til liv og glæde, muligheder, fester og sjov, ansvar og voksenhed. Jeg er sikker på han klarer det fint, mit store bonusbarn. Hjertelig tillykke til ham.               

Opdatering 1

Der løb lige knap og nap et par måneder mellem fingrene på mig - ligeså hurtigt som sand fra Dueodde kan gøre det. Så her kommer lige lidt opdateringer, stort og småt i mellem hinanden.

Webstrikfestivallen var jo før efterårsferien, en weekend i Næstved. Jeg drog derne' a' lørdag formiddag - jeg havde nemlig kuns tilmeldt mig til at være der 1 dag. Viiiild oplevelse at træde ind i et stort stemningsfuldt rum med mange, mange kvinder, der sad og knitrede løs med den der særlige samtaleform, hvor man taler sammen mens man mestendels kigger ned på pinde og snor. Der var garn ud over alle breder og det var fantastisk! Der var spinderok, der kørte derud af, der var små grupper af kvinder, der lærte nyt af hinanden. Der var kaffekopper, opskrifter, tasker og bunker - det var skøøønt. Rummet vi sad i har været en katolsk kirke indtil for ganske få år siden - og jeg ku simpelthen mærke det, da jeg kom ind. Først troede jeg at det var alle de strikkende kvinder, der udgjorde stemningen. Men ved frokosttid fik vi hele historien om det hus, der nu er vandrehjem, men har været kloster i mange år. Så for en gammel katolik som mig var det en særlig oplevelse at være der, og være sammen i et fællesskab, som i den grad giver mening.

Jeg fik fingrene i en hel del garn - Dorte B kom forbi med ting og sager fra hendes butik, og jeg fik fat i 10 nøgler merinould fra Gepard i en skøn mørkelilla farve. Bente var der også - hun havde sin rok med, og jeg købte det blødeste af det bløde - rigtigt kælegarn: 88 gram 100% håndfarvet morbærsilke i en is-grå farve. Et par Opal-nøgler til strømper til mig selv (jeg får nok ikke drengene til at rende rundt i lyserøde og lilla nuancer foreløbig!) fra Vivian. Og så hilste jeg på Vigdis - og fik fat i et norsk hæfte med Selbustrik. Det glæder jeg mig til at gå i gang med, vanter, sokker, huer osv.

Jeg selv sad og strikkede på en trøje til Simon , som var ved at falde i svime da jeg kom til at vise ham, hvad Britt havde lavet. Ja, han var faktisk tæt på at skifte mor i den anledning - eller i hvert fald ansøge hos Britt om at komme på aflastning hos hende. Heldigvis kom Britt mig til undsætning med mønstre på figurer, skrift osv., så jeg kunne komme op på mor-piedestalen igen, phew! At trøjen så er min første raglan-slags - det synes jeg jo bare er sjovt at prøve. Lige nu er jeg nået dertil hvor man skal alt det der med at sætte ærmer sammen med kroppen og tage ind og hvad ved jeg.

Nok opdatering for nu - der kommer flere afsnit i føljetonen...