Det er mørkt derude og det har det været hele dagen. Heldigvis synes jeg adventskransen enlige tændte lys vækker et lille håb om at det snart bliver anderledes.
De sidste dage har jeg ellers følt mig hensat til dengang, hvor jeg var 7-8 år, gik i træskostøvler og brune garbadine-kassebukser og lærte at strikke af min dejlige mormor. Det er ømheden i fingrene, der vækker de minder. Jeg har forsøgt at få puttet maskerne fra to ærmer overpå rundpinden, hvor der i forvejen er alle maskerne fra bullen til star warstrøjen til Simon. Det er min første raglan-trøje, og nu forstår jeg hvorfor det kan være smart at strikke den oppefra og ned som man gør det her.
Hvis der nu skulle være andre, der ligesom er de rene novicer ud i raglan så kommer her erfaringsbaserede personlige tips til raglanstrikning:
1. strik for s.. - på rundpind op til ærmegabene og strik så to ærmer.
2. Træk begge skuldrene godt op til ørene, tag krampagtigt fat i den store rundpind med alle maskerne og strik hen til det ene hul, som er et ærmegab.
3. find det ene ærme frem og begynd at få ærmemaskerne over på den store rundpind. Det går fint, ikke sandt?
4. Når du er er ca. halvvejs gennem ærmemaskerne begynder det at være sådan lidt... øh - det glider ikke helt så nemt mere, vel?
5. Når du så kommer hen til de sidste ærmemasker, må du se i øjnene at det er dig eller strikketøjet! Måske man kan sende forslag ind til TV3 eller 2 om en udsendelsesrække med den titel. Når der finde "Det er mig eller hunden" soom programrække, er en udvidelse af konceptet da oplagt!
6. Måske må du i gennem flere faser for at få tvunget de sidste ærmemasker over - men hvis det lykkes, så glæd dig over den lange række heeeelt almindelige masker, du nu skal strikke hen til det næste ærmegab, og hvor dine stakkels forkrampede fingre kan finde lidt hvile.
7. Gentag punkt 3 til 6.
8. Når du når hen til ærmemaskerne igen skal du så - udover at vinde kampen en gang til - huske at tage ind på begge sider af ærmets første og sidste maske.
9. Og sådan bliver det formodentlig ved! - jeg ved det ikke, for jeg har ikke strikket så langt op på bærestykket endnu, at kampen er blevet nemmere. Men jeg glæder mig, for når det sker, så er jeg næsten færdig - og har en fed trøje til Simon, som stort set ikke skal monteres!
Comments